DM Mellemrunde færdigspillet – Nye kosteregler koster hold sejren

Denne weekend blev der afholdt DM Mellemrunde for både herrer og damer i Hvidovre. Dermed blev finalisterne til finalerne d. 3-5 marts fundet. Hos damerne blev bronzemedaljerne uddelt, mens der hos herrerne skal en bronzekamp* til. Stillingerne kan ses nedenfor.

Denne sæson har WCF indført strenge regler mht. koste. Der er kun et enkelt tilladt materiale til kostepuder og der må ikke skiftes puder eller byttes koste i løbet af en kamp, heller ikke indbyrdes mellem holdkammerater. Derfor skal en spillers kost mærkes med en specifik farve tape alt efter hvilken position man spiller. Første gang en forseelse mht. de nye kosteregler forekommer taberdømmes det pågældende hold. Anden gang smides holdet helt ud af den pågældende turnering. Desværre kunne dommerne under den netop afsluttede mellemrunde konstatere et brud på de nye regler og Team Halse blev dermed taberdømt i deres første opgør mod Team Angelina Jensen inden kampen var blevet spillet færdig.

Herrer
Hold, klub, sejre-nederlag
1. Stjerne, Hvidovre, 6-0
2. Nørgaard, Gentofte, 4-2
3.* Grønbech, Tårnby, 1-5
3.* Maegaard, Hvidovre, 1-5

Damer
Hold, klub, sejre-nederlag
1. Nielsen, Hvidovre, 6-0
2. A. Jensen, Tårnby, 4-2
3. Halse, Gentofte, 2-4
4. M. Jensen, Hvidovre, 0-6

 

Share