DM i januar og februar er udsat

Coronavirus sætter stadig sit præg på hele verden, og ligesom i det danske samfund generelt, spiller den også ind i mulighederne for at gennemføre de aktiviteter, der er i kalenderen i Dansk Curling Forbund.

Indtil videre har forbundet derfor set sig nødsaget til at udsætte alle afviklinger af DM frem til 1. marts.

I februar vil Dansk Curling Forbund igen tage bestik af situationen, og så vidt det er muligt på dette tidspunkt, vil der blive fastsat nye tidspunkter for afvikling af DM.

De hold, der allerede har tilmeldt sig de udsatte DM-turneringer, vil have mulighed for at få deres tilmeldingsgebyr tilbage.