Stort resultat af Team Dupont

Stort resultat af Team Dupont

Weekendens internationale afdeling af World Curling Tour, Womens Masters i Basel i Schweiz, havde dansk deltagelse, og Team Dupont endte øverst på podiet efter en imponerende finalesejr på 4-3 over de svenske verdensstjerner fra Team Hasselborg.

Team Dupont stillede med samme besætning som ved VM i Canada i maj og viste således rigtige fine takter inden sæsonens to højdepunkter, EM i Norge i november og OL i Beijing i februar.

Efter en indledende runde, hvor modstanderne var to schweiziske, et skotsk og et norsk team, blev det til dansk kvartfinaleplads, hvorfra Madeleine Dupont, Denise Dupont, Lina Knudsen, Mathilde Halse og My Larsen ikke så sig tilbage.

Finalesejren over Team Hasselborg kom i hus søndag eftermiddag.

Share