Kørestolscurling

Curling er en fantastisk sport – også for kørestolsbrugere. Sporten giver masser af muligheder for at udfolde sig – og samtidig er det en perfekt mulighed for at møde andre mennesker, der brænder for det samme som dig.

I Dansk Curling Forbund har vi både bredde- og elite-spillere indenfor kørestolscurling, og kørestolscurling har en lang historie herhjemme, hvor Danmark tilbage i 2005 vandt sølvmedaljer ved VM. Kørestolscurling er også på programmet til OL i 2022.

Hvis du har lyst til at prøve kørestolscurling, så kontakt din lokale curlingklub for at høre nærmere om mulighederne.