Så er datoerne på plads for sæsonens første aktiviteter.
I weekenden 1.-2. november 2025 lægger vi ud med en Juniorcamp i Esbjerg, hvor vi glæder os til at se så mange af alle nye og mere erfarne juniorer fra alle landets curlingklubber.
Juniorcampen foregår over en weekend, hvor vi både træner teknik, fysik og taktik. Det vigtigste er dog at vi skal have det sjovt og lære hinanden at kende på tværs af klubberne. Lørdag aften arrangerer vi en fælles middag og laver nogle konkurrencer. Prisen for at deltage er 300,- og inkluderer aftensmad lørdag og frokost søndag.
Læs mere og tilmeld dig online
Det er en god idé allerede nu at sætte et kryds i kalenderen ud for weekenden 27. februar til 1. marts 2026. Her afvikler vi nemlig sæsonens anden Juniorcamp i Gentofte, og her skal vi ikke bare selv på isen. Vi skal også ud og heppe på vores to hold, som skal spille Junior VM i Tårnby i samme uge. Programmet er endnu ikke offentliggjort, men planen er at se en kamp både om fredagen og om lørdagen. Når du tilmelder dig, kan du markere om du har lyst til at være med allerede fredag. Læs mere og tilmeld dig allerede nu på samme link.
Weekend med både træningslejr og Kick-off Cup
Søndag d. 15. november 2025 skyder vi sæsonens Kick-off Cup i gang med første afdeling i Esbjerg Curling Klub. For at give lidt ekstra motivation for alle nye curlingspillere har vi valgt at kombinere spilledagen med en træningslejr om lørdagen.
Hvorfor giver det god mening at man som holdet uden hammer forsøger at lægge en centerguard? Og hvorfor kan det være smart at undgå centerguards, når man selv har hammeren?
Det hele handler om strategi og hvilken type curling, man bedst kan lide at spille. Skal det være offensivt eller defensivt, er vi bedst til at lave indlæg eller er det sjovere at lave 10-sekunders takeouts?
Med en overskuelig introduktion til spillets “nøgler” bliver der mulighed for at prøve den nye læring af allerede om søndagen, når Kick-off Cuppen sættes i gang.
Og for dem, som ikke deltager i Kick-off Cuppen, vil der søndag være et tema om det gode release, som gerne skulle sikre større stabilitet og en mere beregnelig afvikling af skudet. Hvordan sikrer jeg mig at stenen holder sin linje bedre og ikke overcurler.
Weekenden begynder lørdag kl. 11:00 og indeholder både aktiviteter på isen og i “klasselokalet”. Lørdag aften er der fælles spisning.
Læs mere og tilmeld dig træningslejren
Læs mere om Kick-off Cuppen og øvrige spilledage
Sæsonens anden træningslejr vil blive afholdt i Hvidovre i weekenden 24.-25. januar. Program offentliggøres senere.