Bliv en del af Turneringsudvalget

Har du lyst til at bidrage til udviklingen af curlingsporten i Danmark? Dansk Curling Forbund søger et medlem til Turneringsudvalget, som har ansvaret for planlægning og gennemførelse af de nationale turneringer – herunder danmarksmesterskaberne i forbundets forskellige discipliner. 

Om Turneringsudvalget 

Udvalget arbejder med at: 

  • Udarbejde aktivitetskalenderen for forbundets turneringer i samarbejde med elitecentrets ledelse. 
  • Fastlægge spillesteder, datoer og rammer for de nationale mesterskaber. 
  • Udsende indbydelser, modtage tilmeldinger og sikre et attraktivt kampprogram for alle deltagere. 
  • Koordinere medaljer, pokaler og repræsentation ved turneringer. 
  • Registrere resultater og sikre løbende kvalitet i afviklingen. 

Udvalget består af engagerede frivillige med erfaring fra både bredde- og elitesiden af dansk curling, og vi ønsker at supplere gruppen, så vi fortsat har en bred sammensætning og kan fordele opgaverne fornuftigt. 

Hvem er du? 

Vi søger en person, der: 

  • Har interesse for curling og gerne kendskab til turneringsafvikling eller klubarbejde. 
  • Er struktureret og samarbejdsvillig. 
  • Har lyst til at engagere sig i turneringsudvalgets arbejde, som primært koordineres pr. e-mail eller via onlinemøder. 

Der er størst aktivitet lige efter en tilmeldingsfrist, hvor der skal udarbejdes program og koordineres med den arrangerende klub. Her skal der forventes 2-3 timers arbejde i udvalgsregi. Der er 7-9 DM-weekender og dermed tilmeldingsfrister hen over året. Dertil skal der afses tid til at udarbejde sæsonindbydelsen i maj-juli. Løbende vil der også være en del henvendelser med forespørgsler og sager, der skal diskuteres og besvares via e-mail. 

Det er ikke et krav, at du har erfaring fra lignende udvalg – vigtigst er lysten til at bidrage til en velfungerende turneringsstruktur i dansk curling. 

Interesseret? 

Send en kort ansøgning, hvor du beskriver dig selv, din baggrund og hvorfor du gerne vil være en del af Turneringsudvalget. Ansøgningen sendes til tu**************@*****ng.dk senest 15. december 2025

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalget på tu**************@*****ng.dk 

Seneste nyheder

DM Damer og Herrer 2025/2026

I weekenden 6.-8. marts 2026 afholdes Danmarksmesterskaberne for både damer og herrer i Hvidovre Curling Club. Gå til resultater: damer | herrer Tilmeldte hold – damer Hold 1 – Team…
Læs mere

Invitation til Unglederkonference 2026

DIF inviterer i samarbejde med Dansk Atletik til en fælles Unglederkonference på tværs af idrætter. Konferencen er for unge mellem 16 til 35 år, der ønsker at engagere sig politisk,…
Læs mere

Stolthed og ærgrelse på én gang

Efter et dramatisk nederlag til Schweiz står det danske curlinglandshold med skipper Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Jasmin Lander Holtermann, Denise Dupont og reserve My Hollinger Larsen tilbage med blandede følelser.…
Læs mere