Efter to stærke og engagerende Curling Forum-arrangementer i Aarhus (2024) og Roskilde (2025) gentager vi succesen og inviterer endnu en gang hele curling-Danmark til dialog, inspiration og fællesskab.
I 2026 mødes vi i Odense på Hotel Scandic, hvor Curling Forum afholdes:
🗓 Lørdag den 30. maj 2026
🕐 Kl. 13.00 – med fælles middag som afslutning
Som altid er Curling Forum et åbent forum, hvor medlemmer, frivillige og klubrepræsentanter kan mødes på tværs af landet og drøfte aktuelle og fremtidige temaer i dansk curling.
Programmet er endnu ikke fastlagt, men har du idéer, emner eller spørgsmål, som du mener bør have en plads på dagsordenen, er du meget velkommen til at sende dem til:
Bestyrelsesformand Henrik Christoffersen – henrik@curling.dk
💬 Curling Forum 2026 er – ligesom generalforsamlingen – åbent for alle medlemmer af en dansk curlingklub.
💰 Deltagerpris: 300 kr.
Prisen dækker kaffe, te, isvand, snacks, øvrig forplejning samt middag (drikkevarer til middagen er ikke inkluderet).
📌 Søndag den 31. maj 2026 afholdes Dansk Curling Forbunds generalforsamling – samme sted, så snup en overnatning og deltag i begge dele.
Der kommer mere information, program og tilmelding senere.