God stemning trods udfordringer

Det danske damelandshold har overstået de første fem kampe ved VM i Calgary, hvor en række nationer har valgt at sende andre hold end dem, der for blot en måned siden kæmpede om OL-medaljer.

Allerede inden afgang til Canada stod det fast, at skipper Madeleine Dupont ville have en ny opstilling på isen. Siden OL i Cortina har Jasmin Lander Holtermann valgt at stoppe karrieren, og derudover måtte storesøster Denise melde fra på grund af en skade. Derfor er My Hollinger Larsen tilbage som lead, mens kun 17-årige Katrine Schmidt debuterer ved et seniormesterskab – i øvrigt kun få uger efter at have debuteret ved Junior A-VM i Tårnby.

I danskernes første kamp mødte fire andre debutanter op, nemlig det australske hold, som havde kvalificeret landet til det første gang A-VM nogensinde. Mest bemærkelsesværdigt er det, at skipper Helen Williams faktisk også debuterede ved Senior VM 50+ sidste år og her blandt andet tabte til det danske hold skippet af Camilla Søndergaard-Nielsen. Denne lørdag blev resultatet det samme, nemlig en ganske komfortabel 11-7-sejr til Danmark.

Danmark tabte meget knebent til Team Wranå fra Sverige (8-9) inden det natten til mandag blev til et lige så tæt drama og sejr på 8-7 over Team Wang Rui fra Kina.

Desværre blev begge de næste to opgør præget af sygdom, da viceskipper Katrine Schmidt måtte udgå halvvejs gennem kampen mod Canada, endda på et tidspunkt for kampen var helt jævnbyrdig mod Team Kerri Einarsson. Nu endte det med nederlag på 6-9, desværre efterfulgt af 7-11 mod Team Fay Henderson fra Skotland.

Heldigvis er stemningen stadigvæk rigtig god på holdet, som glæder sig til at få Katrine tilbage. Netop med udgangspunkt i omstændighederne har det hele tiden været og er det fortsat vigtigt at fokusere på at få holdet spillet sammen i den nye konstellation. Og der har indtil nu været masser af gode takter, så det ser lovende ud.

VM i Calgary afvikles med syv timers tidsforskel, hvilket betyder at hele fem af de tolv danske kampe spilles om natten.

Seneste nyheder

Generalforsamling 2026 + CurlingForum

Generalforsamling 2026 + CurlingForum

Til alle klubber tilknyttet Dansk Curling Forbund I inviteres hermed til årets Generalforsamling, som beskrevet i forbundets vedtægter. I år vil Generalforsamlingen blive afholdt;  Søndag den 31. maj 2026 kl. 10.00 Generalforsamlingen…
Læs mere
GDPR
COMPLIANT