Dansk Curling Forbund deltager også i DM-ugen 2026

Selv om curling ikke er blandt de 45 sportsgrene, som afvikler danske mesterskaber i løbet af uge 26, så er Dansk Curling Forbund igen i år tilstede med sin streetcurling-bane. Det foregår i Kom-og-prøv parken, som ligger på Torvet i Herning midby. Her kan alle komme forbi og prøve spillet, der minder en lille smule om vores dejlige spil på is.

Onsdag og torsdag har en masse børn fra Hernings folkeskolers 3. og 4. klasser været forbi for at teste en masse af de sporter, som de normalt ellers ikke ville få mulighed for at afprøve. Det gælder alt fra skydning, hockey, gokart og selvfølgelig streetcurling.

I weekenden kan alle komme forbi og være med, når der er pauser mellem alle de spændende aktiviteter, hvor landets bedste udøvere kæmper om medaljer.

Fredag kl. 15:00-18:00
Lørdag kl. 11:00-18:00
Søndag kl. 11:00-18:00

Frivillige fra Curling Club Odin, Aarhus Curling Klub og Aalborg Curling Klub sørger for god stemning ved streetcurling-banen, hvor det også er muligt at deltage i en konkurrence om gratis pladser på Kick-off kurser, når sæsonen går igang igen.

Vi ses på Torvet

Seneste nyheder

GDPR
COMPLIANT