DM sæsonen 2025-2026

En ny sæson er over os, og det betyder, at der igen skal kæmpes om titlen som danmarksmester i flere forskellige discipliner. Hermed udsendes indbydelse til alle danmarksmesterskaber i sæsonen 2025/2026.

Til sæsonen 2025/2026 vil tilmelding til danske mesterskaber igen ske elektronisk. Tilmeldingslink vil fremgå på curling.dk samt længere nede i sæsonindbydelsen. Hvis I oplever problemer eller fejl i forbindelse med elektronisk tilmelding så kontakt gerne turneringsudvalget på turneringsudvalg@curling.dk.

De danske mesterskaber er fordelt således i sæsonen 2025/2026, hvilket også fremgår af sæsonkalenderen:

HCC – 03/10/25 – 05/10/25 – DM Mixed hold
HCC – 03/10/25 – 05/10/25 – DM Kørestol
GCC – 31/10/25 – 02/11/25 – DM Mix Doubles
ECK – 12/12/25 – 14/12/25 – DM Senior
TCC – 04/01/26 – DM Figur
GCC – 30/01/26 – 01/02/26 – DM Junior Mixed Doubles
HCC – 06/03/26 – 08/03/26 – DM Herrer
HCC – 06/03/26 – 08/03/26 – DM Damer
GCC – 13/03/26 – 15/03/26 – DM Junior
GCC – 13/03/26 – 15/03/26 – DM Kørestols Mix Doubles

Sæsonkalenderen 2025-2026 kan ses ved at klikke her. Opdateringer vil ske løbende, hvis der er behov for det. Som udgangspunkt er kalenderen dog fastlagt.

Held og lykke og rigtig god curling!

Mvh.
Turneringsudvalget

Download Sæsonindbydelse 2025-2026

Tilmeldingsprocedure

Tilmelding skal foretages via formular på følgende link: Link til tilmeldingsformular
Turneringsgebyr betales via bankoverførsel (se nedenfor)

Jeres tilmelding skal indeholde navn, adresse og telefonnummer på alle spillere. Dette er et krav fra WADA og WCF, der via forbundet skal kunne få fat på alle spillere, der kan komme til at repræsentere Danmark ved et internationalt mesterskab. Den enkelte spiller skal derfor være opmærksom på, at de kan få uanmeldt besøg med henblik på dopingkontrol både i og udenfor konkurrencer.

Sørg herudover for at skrive klubber på. Det mangler rigtig tit på jeres tilmeldinger!

Kontakt turneringsudvalget på turneringsudvalg@curling.dk, hvis du oplever problemer ved tilmelding.

Tilmeldingsfrister

Tilmeldingsfrister til de forskellige mesterskaber fremgår af skemaet på side 3. Jeres tilmelding og betaling af turneringsgebyr skal være modtaget inden tilmeldingsfristen!

Turneringsgebyr

Gebyrene for de enkelte danmarksmesterskaber fremgår af skemaet på side 3.

Tilmeldingsgebyret (én indbetaling for hele holdet) skal indbetales senest på dagen for tilmeldingsfristen på turneringsudvalgets konto hos Jyske Bank:

Reg. nr.: 5025
Konto nr.: 0001073164

Vær opmærksom på at benytte det korrekte kontonummer!
HUSK at anføre hvem og hvad der betales for (holdnavn og mesterskab)!
Til tilmelding er først gyldig , når du har indbetalt turneringsgebyret og indsendt tilmelding via den elektroniske tilmeldingsformular.

Share