Spilformer

Den mest almindelige form for curling, som man ser i tv, er holdspillet med fire spillere. Det spilles på eliteplan med specifikke dame- og herrehold samt et Mixed Teams-format med to kvinder og to mænd (uden reserve). Sidstnævnte bruges også i kørestolscurling.

I breddeturneringer kalder man det ofte for Any4, hvilket betyder at hold kan bestå helt frit af kvinder, mænd, piger, drenge, gamle, unge, erfarne og nybegyndere.

Mixed Doubles er siden sin olympiske debut i 2014 vokset i popularitet. Dette format har en kvindelig og en mandlig spiller på hvert hold. I junior- og breddeturneringer kan man også spille med to af samme køn afhængigt af turneringsproportionerne.

Der findes også mange andre spændende måder og formater at spille curling på. Som regel glider man hen over isen, men man kan også spille med en stick og “skubbe” stenen afsted med rotation eller fra en kørestol, hvor man også bruger en stick. Find den stil, der passer til dig, og prøv en ny form for curling.

Hent inspiration

GDPR
COMPLIANT