OL-gyser lørdag kl. 15

De danske curlingherrer sluttede grundspillet ved OL-kvalifikationen på en fjerdeplads efter en sikker sejr over Tyskland torsdag morgen og et knebent nederlag mod Tjekkiet torsdag aften. Det betyder, at Danmark har sikret sig en afgørende kvalifikationskamp om at komme til OL i Beijing, hvor de danske damer allerede er kvalificeret.

Allerede efter sejren over Tyskland var Danmark – på grund af de øvrige resultater – sikret en playoff-plads, og mødet med Tjekkiet blev dermed et åbent opgør om tredje – og fjerdepladsen. Den kamp startede med et par blanke ender, inden holdene fulgtes ad længe. Til slut fik tjekkerne dog lagt pres på Danmark og de var foran inden sidste ende – og havde tilmed sidste sten.

Dermed tog tjekkerne tredjepladsen, som betyder, at de har to chancer mere for at komme til OL – mens Danmark med fjerdepladsen må nøjes med en enkelt chance.

Fredag spiller Tjekkiet og Italien den første slutspilskamp, hvor vinderen er klar til OL. Taberen af den kamp møder Danmark lørdag kl. 15. Den kamp kan følges live – link til streaming vil følge, når vi kender modstanderen.

Foto: WCF / Steve Seixeiro

Seneste nyheder

DM Damer og Herrer 2025/2026

I weekenden 6.-8. marts 2026 afholdes Danmarksmesterskaberne for både damer og herrer i Hvidovre Curling Club. Gå til resultater: damer | herrer Tilmeldte hold – damer Hold 1 – Team…
Læs mere

Invitation til Unglederkonference 2026

DIF inviterer i samarbejde med Dansk Atletik til en fælles Unglederkonference på tværs af idrætter. Konferencen er for unge mellem 16 til 35 år, der ønsker at engagere sig politisk,…
Læs mere

Stolthed og ærgrelse på én gang

Efter et dramatisk nederlag til Schweiz står det danske curlinglandshold med skipper Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Jasmin Lander Holtermann, Denise Dupont og reserve My Hollinger Larsen tilbage med blandede følelser.…
Læs mere