Flot uge for EYOF-holdet i Italien

Flot uge for EYOF-holdet i Italien

Med 4 sejre ud af 6 kampe ved EYOF – European Youth Olympic Festival kommer det danske hold hjem med en flot 6. plads ud af de 14 deltagende europæiske hold.

I den forgangne uge har Emilie Holtermann, Nikki Jensen, Caroline Fjeldsted og Jacob Schmidt været afsted til EYOF sammen med coach og elitecenterleder Ulrik Schmidt til en uge, der begyndte med indmarch til den festlige åbningsceremoni i søndags. Her var Curlingspiller Jacob Schmidt og kunstskøjteløber Camilla Poulsen fanebærere.

Holdet var 10 cm fra deltagelse i semifinalen, da både Danmark, Sverige og Norge havde vundet lige mange kampe i gruppe B, og blev afgjort på draw shot challenges.

Draw shit challenges er de 2 sten, hvert hold spiller inden kampen. Her tager man summen af alle 12 sten (6 kampe) og dem, der er kortest, bliver placeret bedst indbyrdes. Her var Sveriges kortest med 89.09 cm, hvor Danmark havde 98.28 cm og Norge 142.88 cm.

Resultaterne af de danske kampe blev:

Letland – Danmark 3-7

Danmark – Tyrkiet 7-6

Norge – Danmark 2-8

Danmark – Sverige 8-9

Danmark – Bosnien Herzegovina 16-0

Slovenien – Danmark 7-3

EYOF-medaljevindere blev:

Guld: Schweiz

Sølv: Tyskland

Bronze: Letland

Stort tillykke!

Fanebærer

Ved åbningsceremonien ved EYOF – European Youth Olympic Festival var curlingspiller Jacob Schmidt udvalgt til at være fanebærer ved indmarchen sammen med kunstskøjteløber Camilla Poulsen.

Æren ved at bære fanen binder en sløjfe til OL, hvor curlingspillere flere gange har haft æren af at være fanebærere. Curlingspiller og nu elitecenterleder Ulrik Schmidt var fanebærer ved Vinter OL i Salt Lake City i 2002. Her på billedet sammen med Jacob Schmidt i Italien.

Lene Nielsen var fanebærer ved Vinter OL i Sochi i 2015, og Madeleine Dupont var fanebærer ved Vinter OL i Beijing i 2022.

Foto: DCuF.

Share