Mød det danske Ice-crew ved VM 2023 i Sandviken

Mød det danske Ice-crew ved VM 2023 i Sandviken

Vidste du, at der er et helt lille dansk ice-crew, der er med til at lave isen ved VM 2023 i Sandviken?

Asmus Jørgensen er Deputy Ice Tech hos World Curling Federation og laver is til de helt store mesterskaber.

Ved VM i Sandviken arbejder han sammen med skotske Mark Callan, der er Chief Ice Technician og anerkendt som en af de bedste ‘is-mænd’ i verden. Mark har lavet is til både OL og over 100 WCF mesterskaber.

Men derudover er tre heldige danske curlere med som frivilligt ’ice-crew’: Liam Goldbeck og Bjarne Larsen fra Gentofte Curling Club samt Jan Knoth fra Silkeborg Curling Club.

Vi spurgte Liam, hvilke opgaver ’ice-crewet’ har under VM?

– Ugen op til starten på VM, lavede vi isen fra bunden af. Det vil sige ’floode’ altså lægge et vand på isen, sætte skum i med mere.

– Under turneringen skraber, pebbler, klipper og racker vi imellem kamprunderne. Selvfølgelig skal vi også feje sneen væk, og det har jeg gjort rigtig meget 😁

– I pausen efter 5. ende bliver der pebblet omkring hakkene og kørt med moppen en gang op og ned ad isen – for at få lidt skidt væk.

– Og ellers er der fri adgang til at se så mange kampe som mulig. Det nyder jeg i hvert fald!

Vi ønsker jer en god uge i Sandviken!

Fotos: Liam Goldbeck.

Share