Tidligere landstræner og breddekonsulent, Frants Gufler er gået bort

Vi har netop fået besked om, at Frants Gufler efter længere tids sygdom er gået bort.

Frants har været et stort aktiv for Dansk Curling. Som spiller, hvor han blandt andet har vundet VM bronze og deltagelse i OL, men også som frivillig og landstræner. Som landstræner havde han en stor aktie i damelandsholdet, som senere vandt OL sølv, men var i det hele taget en katalysator for at udvikle sporten. Han har således også været ansat som breddekonsulent.

Som person var han et utroligt varmt og nærværende menneske, som med sin positive og umiddelbare tilgang vandt mange hjerter. Frants var altid klar med en hjælpende hånd og en god snak.
Vore tanker går til familien. Æret være hans minde.

Begravelsen sker fra Herlev Kirke den 14. maj 2025 kl. 13.00.

Share