Dansk Curling Forbund yder tilskud til sine medlemsklubber, når de afvikler turneringer og visse andre arrangementer i regi af forbundet. Tilskud skal ansøges af den arrangerende klub via nedenstående blanket, hvorefter det samlede bevilgede tilskud udbetales til klubben.
Tilskud ydes efter standardsatser fastsat af forbundet:
Arrangementstilskud gives til klargøring af is og klubbens øvrige udgifter i forbindelse med arrangementet og udgør:
– 1000 kr. pr. spilledag, når 1-2 baner er i brug
– 1500 kr. pr. spilledag, når 3-5 baner er i brug
Tilskud til chokolade til guldvindere gives ved danmarksmesterskaber og udgør:
– 100 kr. pr. guldvinder
Jf. gældende retningslinjer for afvikling af et danmarksmesterskab står den arrangerende klub for indkøb af chokolade til hver enkelt guldvinder.
Godtgørelse for dommergerning ved danmarksmesterskaber udbetales direkte til dommeren og kan derfor ikke søges via nedenstående blanket, men skal søges af den enkelte dommer på siden Dommergodtgørelse.