Katrine og Jacob Schmidt vinder sølv ved Junior Mixed Doubles VM

Katrine og Jacob Schmidt vinder sølv ved Junior Mixed Doubles VM

Første udgave af Junior-VM i Mixed Doubles blev til en stor succes for det danske søskendepar Katrine og Jacob Schmidt. Parret gik ubesejret frem til finalen, hvor de desværre måtte se sig besejret af det italienske mixed-par Lucrezia Grande og Stefano Spiller.

VM blev afviklet i Edmonton, Canada, hvor det indledende gruppespil bød på syv sejre og en flot førsteplads.

Kvartfinalen mod Schweiz blev en ægte neglebider, som skulle ud i ekstra ende inden billetten til medaljekampene blev udløst. Danmark dominerede kampen, men fik aldrig rigtig slået hullet før til slut og vandt 8-5.

I semifinalen mod Sverige fortsatte det danske mixed-par det gode spil, men trods en 6-0 føring faldt afgørelsen først i sidste ende og endte med en 9-8 sejr.

Stort tillykke med medaljen til søskendeparret og træner Ulrik Schmidt.

Resultater fra Booster Juice World Junior Mixed Doubles Curling Championship 2025

Dansk Curling Forbund og Gentofte Curling Club inviterer derfor alle til en festlig reception:

📍 Gentofte Curling Clubs lokaler
📅 Torsdag den 15. maj 2025
⏰ Kl. 18.00

Kom og vær med til at hylde Katrine og Jacob for deres imponerende præstation – der bliver mulighed for at sige tillykke, få lidt at drikke og dele stoltheden over dansk curling på den internationale scene! 🇩🇰🥌

Vi glæder os til at se jer!

Share