Junior VM kommer til Tårnby i 2026

Junior VM kommer til Tårnby i 2026

Takket være femtepladsen i Cortina d’Ampezzo sidste måned havde de danske juniordrenge allerede sikret sig en billet til Junior VM 2026, men når afholdelsen sker i Danmark får de danske juniorpiger også plads blandt de kvalificerede hold.

Så er der ingen undskyldning for, ikke at slå et smut forbi Tårnby Curling Club i dagene 24. februar til 3. marts 2026 og heppe på vores dygtige danske juniorer – og opleve verdensklasse curling lige her i baghaven.

Om afholdelsen af Junior VM 2026 siger Henrik Christoffersen, Formand for Dansk Curling Forbund, følgende:

“Vi glæder os enormt til at byde verdens bedste juniorcurlingspillere velkommen til Danmark. Det er en stor ære, at World Curling ønsker at placere Junior-VM her, og vi er meget glade for, at Tårnby Curling Club har både plads og lyst til at være værtsklub. Nu begynder arbejdet med at skabe et super arrangement på hjemmebane.”

Share