Whistleblowerordning i Dansk Curling Forbund

Denne whistleblowerordning giver dig mulighed for at indsende en fortrolig henvendelse til Dansk Curling Forbund.

Formålet med ordningen er at sikre, at du – som udøver, forælder, frivillig, træner eller anden tilknyttet curlingmiljøet – trygt kan gøre opmærksom på alvorlige forhold, som du mener bør undersøges nærmere.

Hvem modtager henvendelsen?

Din henvendelse sendes direkte og fortroligt til Helge Mogensen, sekretariatschef i Idrættens Kompetencecenter (IKC). IKC fungerer som en uvildig modtager og vurderer, hvordan sagen bedst håndteres. Relevante personer i curlingforbundet eller i idrætsfællesskabet kan blive inddraget, hvis det er nødvendigt for at følge op på henvendelsen – men al kontakt sker med fuld diskretion.

Kan jeg være anonym?

Ja. Du vælger selv, om du vil oplyse navn og kontaktoplysninger. Hvis du undlader dette, vil din henvendelse blive behandlet anonymt. Du må dog gerne oplyse kontaktinfo, hvis du ønsker svar eller dialog om sagen.

Hvad kan jeg indberette?

Eksempler på forhold, du kan indberette gennem whistleblowerordningen:

  • Upassende adfærd som mobning, chikane eller grænseoverskridende opførsel
  • Overtrædelser af regler, love eller etiske retningslinjer
  • Økonomiske uregelmæssigheder eller misbrug af midler
  • Alvorlige samarbejdsproblemer i forening eller mellem aktører
  • Forhold, der ikke kan løses internt i en klub

Dansk Curling Forbund har ikke direkte myndighed over klubberne, men vi vil altid bistå i det omfang, det er muligt, når henvendelsen vedrører en klub, et lokal miljø eller interne forhold i foreningen.

Beskriv situationen så detaljeret som muligt
Share