Kvindernes VM aflyst

Kvindernes VM aflyst

Corona-pandemien bliver ved at drille både store og små turneringer i hele verden. Mandag meddelte World Curling Federation, at man desværre er nødt til at aflyse kvindernes VM, der skulle have været afholdt i Schweiz i slutningen af marts.

Danmark skulle have været repræsenteret af Team Dupont, der ud over en god VM-placering også skulle forsøge at spille sig i stilling til en billet til OL 2022 i Beijing.

Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske med VM 2021, men det internationale forbund afviser ikke, at det kan blive afviklet på et andet tidspunkt.

Ligeledes er det ikke besluttet, hvilke ændringer der bliver gjort i forhold til kvalifikationen til OL. Uanset hvad sender vi alle gode tanker til Team Dupont, der havde indstillet sigtekornet på VM. Nu gælder det om at holde formen og motivationen i top, så holdet er klar til de næste udfordringer, som melder sig på et endnu ukendt tidspunkt, et endnu ukendt sted og under endnu ukendte forhold og konditioner.

Share