Er juniorcamp noget for mig?

Er juniorcamp noget for mig?

Hvad laver man på en curlingcamp? Omkring 20 unge spillere mellem 10-19 år gav den gas på isen på sæsonens anden juniorcamp, der samlede børn og unge fra klubber i både Jylland og Sjælland over en weekend i Hvidovre Curling Club d. 14.-15. januar 2023.

Du skal tænke fremad.

Man skal spille det samme spil hele holdet.

Det er hyggeligt.

Man lærer hinanden at kende.

Min onkel er ret god til curling … 😉

Det var nogle af svarene, de unge på juniorcampen gav på, hvorfor de spiller curling, da vi talte med dem i en pause, hvor der blev spist lidt og hygget med kortspil.

Dagene er delt op i tekniktræning, kampe, se curling og sociale aktiviteter

Trænere

Coach-teamet bestod af elitecenterleder Ulrik Schmidt og junior landstræner Lars Vilandt. Derudover var tre landsholdsspillere med som trænere: Mads Nørgaard, Henrik Holtermann og Jasmin Lander.

Dansk Curling forbunds juniorcamps er for spillere på alle niveauer og giver de unge spillere på tværs af curlingklubberne mulighed for at mødes på en weekend med fokus på både curlingteknik og spil, men også på socialt samvær, fællesskab og have det sjovt sammen om sin idræt.

Er curling noget for mig?

Curling er et spil med mange sider. Nogle spillere er optaget af præcision – det at ramme helt præcist i huset, andre af den strategiske del af spillet, andre igen er glade for curling, fordi man er del af et lille hold, hvor man lærer hinanden at kende.

Curling er mange ting, og tiden flyver af sted på isen, når træning og kampe går i gang.

Har du også lyst til at prøve curling, så kom forbi en af vores klubber. Du kan finde en klub i nærheden af dig på oversigten over curlingklubber i Danmark.

Share