Nederlag mod Skotland – nu venter Canada og Holland

De danske herrer har fået en spillemæssigt fornuftig start på VM i Canada, selvom førstedagen har budt på to nederlag. I den første kamp blev Norge presset ud i en ekstra ende, før de med sidste sten sikrede sig sejren, og i anden kamp mod Skotland tabte Danmark med de klare cifre 7-2, men i en kamp, hvor en enkelt ende reelt blev afgørende. 

Skotterne tog et enkelt point i hver af de to første ender, inden Danmark kom på tavlen med et point i tredje ende og fik udlignet ved at stjæle en enkelt i fjerde ende. Femte ende blev imidlertid afgørende, da skotterne sikrede sig fire point, og så var der pres på Danmark, der spillede sjette ende blank, og i syvende stjal favoritterne endnu et point, der definitivt afgjorde kampen.

Førstedagen bød således på et nederlag til Norge, som Danmark ikke har slået siden 2014 og til Skotland, som vi godt nok har drillet før, men som ikke desto mindre var storfavoritter i opgøret. Lørdag byder på endnu en meget svær opgave, når de canadiske værter og guldkandidater er modstander kl. 17. Derefter venter Holland kl. 03 natten mellem lørdag og søndag.

Danmark og Canada har mødt hinanden 10 gange i de seneste 10 år, og kun en enkelt af kampene endte med danske sejr. Det var til gengæld på canadisk ved VM i 2013, så ingen skal sige, at det er umuligt. En anden mindeværdig kamp er naturligvis VM-finalen i 2016, selvom den endte med canadisk sejr. Canadierne ser også ud til at føle sig godt tilpas på den hjemlige is i disse dage, hvor de har indledt med en 9-6-sejr over Skotland og en 8-5-sejr over Japan.

Vores historik mod Holland er noget mere kortfattet, for det er kun blevet til tre indbyrdes kampe i de seneste 10 år. Her vandt vi i OL-kvalen 2017, mens vi tabte to gange til Holland i 2019 – både ved EM og i VM-kvalen. Ved dette VM har Holland åbnet med et 5-8-nederlag mod RCF (Det russiske forbund) og et 4-7-nederlag mod Norge.

Kampen mod Canada vises på Eurosport 2, mens mødet med Holland ikke bliver TV-transmitteret.

Seneste nyheder

DM Damer og Herrer 2025/2026

I weekenden 6.-8. marts 2026 afholdes Danmarksmesterskaberne for både damer og herrer i Hvidovre Curling Club. Gå til resultater: damer | herrer Tilmeldte hold – damer Hold 1 – Team…
Læs mere

Invitation til Unglederkonference 2026

DIF inviterer i samarbejde med Dansk Atletik til en fælles Unglederkonference på tværs af idrætter. Konferencen er for unge mellem 16 til 35 år, der ønsker at engagere sig politisk,…
Læs mere

Stolthed og ærgrelse på én gang

Efter et dramatisk nederlag til Schweiz står det danske curlinglandshold med skipper Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Jasmin Lander Holtermann, Denise Dupont og reserve My Hollinger Larsen tilbage med blandede følelser.…
Læs mere