Aarhus Allstars er forsvarende mestre, når Jysk-Fynsk Mesterskab afgøres på lørdag

Programmet er klar til den sidste spilledag i årets hyggeligste turnering vest for Storebælt.

Jysk-Fynsk Mesterskab er turneringen, der samler både nye og rutinerede spillere. Her mødes man over i alt fem spillerunder henover sæsonen for at spille kampe, konkurrere og samtidig nyde det sociale samvær på og uden for banen.

Turneringen foregår ved at alle hold spiller 3 kampe på hver af de første 4 spilledage og 2-3 kampe på den afsluttende spilledag.

Forsvarende mestre er Aarhus Allstars – i år med Sebastian Westenfelder · Anton Schüsler · Alex Østergaard · Christian Repmann · Thorbjørn Jackholm, Aarhus Curling Klub (topbilledet). Og humøret var højt på den seneste spilledag i Frederikshavn Curling Club, selvom det var Team Frederikshavn der tog dagssejren.

Se alle tidligere mestre på Jysk-Fynsk Mesterskabs wall of fame.

I løbet af året er der blevet spillet:

  • 24. september 2022 i Curling Club Odin, Vojens
  • 3. december 2022 i Odense Curling Club  
  • 21. januar 2023 i Aarhus Curling Klub
  • 18. februar 2023 i Frederikshavn Curling Club 

Spilleprogram lørdag d. 18. marts 2023

Her kan du se spilleprogrammet for den femte og sidste spilledag, der afholdes i Esbjerg Curling Klub lørdag d. 18. marts 2023.

Kom forbi i Esbjerg Curling Klub og se den hyggelige finale i Jysk-Fynsk Mesterskab.

Seneste nyheder

DM Damer og Herrer 2025/2026

I weekenden 6.-8. marts 2026 afholdes Danmarksmesterskaberne for både damer og herrer i Hvidovre Curling Club. Gå til resultater: damer | herrer Tilmeldte hold – damer Hold 1 – Team…
Læs mere

Invitation til Unglederkonference 2026

DIF inviterer i samarbejde med Dansk Atletik til en fælles Unglederkonference på tværs af idrætter. Konferencen er for unge mellem 16 til 35 år, der ønsker at engagere sig politisk,…
Læs mere

Stolthed og ærgrelse på én gang

Efter et dramatisk nederlag til Schweiz står det danske curlinglandshold med skipper Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Jasmin Lander Holtermann, Denise Dupont og reserve My Hollinger Larsen tilbage med blandede følelser.…
Læs mere