Imponerende sejr over Korea

Selvom Korea er nr. 2 på verdensranglisten og Danmark er på tiendepladsen, så var det ikke til at se den forskel, da de to hold i eftermiddag mødtes ved VM i Canada. Det blev en kamp, der sluttede ligeså eksplosivt som den begyndte forsigtigt, og holdene fulgtes ad i lidt af et drama.

Korea havde sidste sten og fik mulighed for at blanke de to første ender. I tredje ende måtte de nøjes med et enkelt point, og det samme gjaldt for Danmark i fjerde ende og igen for koreanerne i femte. Dermed var stillingen 2-1 til koreanerne ved pausen – og med dansk fordel af sidste sten i sjette ende. 

Det udnyttede de danske piger til at snuppe to point, og da det samtidig lykkedes at stjæle et enkelt i syvende ende, lurede overraskelsen – også selvom Korea fik et enkelt point i ottende ende.

Foran 4-3 og med fordel af sidste sten i niende ende var der gode danske kort på hånden, og i en niende ende hvor 14 sten var i spil – 12 af dem i huset – tog Danmark to point – stærkt sikret på sidste sten fra Madeleine Dupont. 

Så var det 6-3 til Danmark, og Korea var under pres inden sidste ende. Danmark øgede presset ved at fylde masser af sten i huset, og selvom Korea svarede igen og skabte spænding med de sidste sten, lykkedes det dem kun at hente en enkelt i sidste ende, og dermed endte det med dansk sejr på 6-4.

En imponerende sejr af de danske piger, der spillede med flotte procenter (Madeleine Dupont 82, Mathilde Halse 86, Denise Dupont 74 og My Larsen 90). 

Næste opgave er i nat 03:00 mod Italien. Desværre stadig uden tv-dækning og stream.

(Foto: WCF | Steve Seixeiro)

Seneste nyheder

DM Damer og Herrer 2025/2026

I weekenden 6.-8. marts 2026 afholdes Danmarksmesterskaberne for både damer og herrer i Hvidovre Curling Club. Gå til resultater: damer | herrer Tilmeldte hold – damer Hold 1 – Team…
Læs mere

Invitation til Unglederkonference 2026

DIF inviterer i samarbejde med Dansk Atletik til en fælles Unglederkonference på tværs af idrætter. Konferencen er for unge mellem 16 til 35 år, der ønsker at engagere sig politisk,…
Læs mere

Stolthed og ærgrelse på én gang

Efter et dramatisk nederlag til Schweiz står det danske curlinglandshold med skipper Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Jasmin Lander Holtermann, Denise Dupont og reserve My Hollinger Larsen tilbage med blandede følelser.…
Læs mere