EYOF – European Youth Olympic Festival

De fire juniorspillerne Caroline Rasmussen, Emilie Holtermann, Jacob Schmidt og Nikki Jensen er udtaget til at deltage som mix-hold i EYOF – EUROPEAN YOUTH OLYMPIC FESTIVAL, der afholdes fra den 21.-28. januar 2023, hvor holdet deltager sammen med coach og elitecenterleder Ulrik Schmidt. Holdet har trænet målrettet de seneste måneder, og det bliver spændende at se, hvad det kan blive til.

EYOF er en multisportsbegivenhed a la OL, men kun for unge. Det finder sted hvert fjerde år og er for atleter i alderen 14-18 år. For curlingsporten er det årgang 2006 og 2007, der deltager.

I år afholdes vinterversionen af ungdoms-OL’et i regionen Friuli Venezia Giulia i Norditalien med deltagelse af over 2.000 atleter fra 48 europæiske lande.

EYOF giver unge atleter en forsmag på internationale turneringer og et ‘rigtigt’ OL. Det er en multisport begivenhed med mange forskellige sportsgrene, der har til formål at uddanne og motivere unge atleter og fremme det sociale aspekt ved idræt og møde andre unge mennesker fra 50 europæiske lande.

14 vintersportsgrene deltager på i EYOF, der er fordelt på 12 forskellige spillesteder.

Curling bliver spillet på Claut is-arena og er en mixed turnering med deltagende hold fra 14 forskellige lande. De indledende round robin runder spilles fra den 23. til den 26. januar 2023. Semifinaler og finaler spilles fredag d. 27. januar.

EYOF Round Robin program for Danmark

Mandag d. 23. januar, kl. 12: Letland – Danmark

Mandag d. 23. januar, kl. 19: Tyrkiet – Danmark

Tirsdag d. 24. januar, kl. 13:30: Danmark – Norge

Onsdag d. 25. januar, kl. 15:30: Danmark – Sverige

Torsdag d. 26. januar, kl. 9:30: Bosnien Herzegovina – Danmark

Torsdag d. 26. januar, kl. 17:00: Danmark – Slovenien

Du kan se kampene på hjemmesiden: eoctv.org


Og følge resultaterne på Curlit.com

Læs mere om EYOF – European Youth Olympic Festival

Seneste nyheder

DM Damer og Herrer 2025/2026

I weekenden 6.-8. marts 2026 afholdes Danmarksmesterskaberne for både damer og herrer i Hvidovre Curling Club. Gå til resultater: damer | herrer Tilmeldte hold – damer Hold 1 – Team…
Læs mere

Invitation til Unglederkonference 2026

DIF inviterer i samarbejde med Dansk Atletik til en fælles Unglederkonference på tværs af idrætter. Konferencen er for unge mellem 16 til 35 år, der ønsker at engagere sig politisk,…
Læs mere

Stolthed og ærgrelse på én gang

Efter et dramatisk nederlag til Schweiz står det danske curlinglandshold med skipper Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Jasmin Lander Holtermann, Denise Dupont og reserve My Hollinger Larsen tilbage med blandede følelser.…
Læs mere